Svendborgsund aften

Tåsinge tur 11

Photo: Mike Strøander

Tur 11 - 15 km - Svendborg - Lundby

På denne etape går du over Svendborgsundbroen til Tåsinge. Du kommer gennem den gamle færgeby Vindeby og naturområdet Skansen til frugt- og skipperbyen Troense. Du passerer Ambrosius Stubs egetræ, før du vandrer langs kysten øst for Nørreskoven, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre endte deres dage.

 

 1  Svendborgsundbroen • Svendborgsundbroen blev indviet i 1966 som den sidste bro i forbindelsen mellem Fyn og Langeland. Indvielsen blev foretaget af den daværende tronfølger Margrethe.

 

Broen er 1200 meter lang og har en gennemsejlingshøjde på 33 meter. Den er bygget som en bjælkebro, hvor broafsnittene er udført som bjælker, der i broens længderetning spænder mellem bropillerne. Bropillerne hviler på sænkekasser.

 

Den høje, slanke bro virker ganske spinkel og diskret. Det er helt bevidst, da formålet var at lave så lidt forstyrrelse i landskabet som muligt mellem Fyn og Tåsinge.

 

Fra broen kan du i klart vejr nyde udsigten over Svendborgsund og Svendborgs og Tåsinges kyster. Vejen er stærkt trafikeret, så se dig for, før du krydser broen for at få udsigten på den anden side.

 

Broen afløste færgesejladsen mellem Fyn og Tåsinge, som blev varetaget af tre små bilfærger.

 

Vel ankommet til Tåsinge fører Øhavsstien dig ned fra brofæstet mod øst og gennem skoven Braten. Nede ved kysten har der ligget et par af Tåsinges skibsbygningspladser. Blandt de største skibe, der blev søsat herfra, var to skonnertbrigger med navnene Gylfe og Mette Cathrine. Det var i 1876. Den berømte skibsbygger Lars Nielsen startede også sin karriere her på Tåsinge, før han i 1806 flyttede sin virksomhed til Svendborg.

 

 2  Vindeby • Vindeby var både færgeby og landsby. Oprindeligt en udflytterby fra Nyby, som ligger et par kilometer mod syd.

 

En af fæstebønderne i Vindeby havde forpagtet færgedriften ved siden af sit landbrug. Han sørgede også for, at de rejsende kunne få husly, mad og drikke, hvis vejret forhindrede sejladsen.

 

Færgeriet i Vindeby disponerede i 1811 over et større fartøj med plads til to store vogne med heste og tilbehør, en sejlbåd med plads til 10-12 passagerer samt en robåd, også med plads til en halv snes passagerer. Ved havnen ligger en stor hvid færgegård.

 

I 1871 blev det besluttet at købe en dampfærge til overfarten, og i 1872 blev den første dampfærge bygget i Danmark indsat på ruten. Den hed Fritz Juel.

 

Systemet med færgefæstere fortsatte til 1925, da kommunen overtog færgedriften. I dag er færgehavnen bygget om til lystbådehavn.

  

3  Tåsinge Skanseodde • På Tåsinges nordligste del ligger næsset Ørerne og Skanseodden. På Skanseodden ligger den syv-otte meter høje Skansebakke, der afgræsses af kreaturer. Der er ikke spor af skanser på stedet, men der er masser af natur og udsigt over Svendborgsund til Svendborg. Selve bakken er overdrev med buske, græsser og urter.

 

Knap en kilometer øst for Skansebakken ligger Svendborgsund Camping. Fra Vindebyøre - længst mod nord - kan du tage med veteranfærgen Helge til de andre anløbssteder på Tåsinge, Thurø og Svendborg.

 

 4  Røde Mølle i Pilekrogen • Øhavsstien følger den gamle landevej mellem Vindeby Færgested og Troense gennem Bregninge Skov. Vejen hedder Pilekrogen.

 

Længst mod øst i Bregninge Skov - ud mod kysten - ligger den gamle vandmølle Røde Mølle, som i dag er privat beboelse. Bygningerne stammer fra omkring 1760, og her lå det ældste af de værfter, der gjorde Troense berømt som lokalitet for skibsbygning.

 

Det var skibsbyggerdynastiet Smidt, der arbejdede på stedet fra omkring 1760 til 1835. I de år blev der søsat mindst 77 sejlskibe herfra. Det var mest jagter og galeaser, men også postsmakker til Storebælt.

 

Under krigen mod England i 1807-1814 var det Lars Andersen Smidt, der blev betroet at udpege, hvilke langelandske egetræer, der skulle benyttes til bygning af kanonbåde.

 

 5  Troense - den korte historie • Troense er noget særligt af to grunde: Dels var den et hotspot for skibsbygning i perioden 1760-1900, dels var det her, baron Niels Juel fra Valdemars Slot introducerede frugtavl i 1750.

 

Indtil 1750 bestod Troense af to mindre bebyggelser - ved Pilekrogen og ved Truns, der lå nordvest for Valdemars Slot. Baron Niels Juel nedlagde byens fem gårde og slog deres jord sammen med noget af godsets jord. Han ønskede at etablere en ny by, og Troense blev anlagt langs Grønnegade:

 

Husene lå ud mod vejen, og bag husene blev der udlagt indtil 250 meter lange havelodder, som skulle bruges til frugtavl. Efter nogen modstand i starten blev frugtavlen en stor succes; salg af æbler, pærer og andre frugter blev en god forretning for bønder og søfolk.

 

Langs kysten blev der bygget skibe på adskillige værfter. Før 1850 besejlede skibe fra Troense Amerika og Asien foruden den mere lokale sejlads i Østersøen og Nordsøen.

 

Fra 1850 til 1900 blev der fra Troense søsat mere end 225 træskibe, der i størrelse spændte fra små frugtjagter til store, tremastede skonnerter. I næsten alle byens 100 fæstehuse boede der søfolk og skibsbyggere.

 

Når mændene var til søs, varetog deres koner - søenkerne - frugtavlen foruden den daglige dont med at holde hus og hjem kørende. Nogle af dem havde oven i købet energi til også at drive lidt købmandshandel.

 

Troenses blomstring og velstand klingede af omkring 1860-1870, og Thurø overtog rollen som hotspot for skibsbygning. Sejlskibene blev udkonkurreret af motorskibe og jernbaner, og efter indvielsen af Svendborgsundbroen i 1966 blev Troense en hyggelig forstad til Svendborg.

 

Den initiativrige baron Niels Juel eksperimenterede også med at etablere en klædefabrik og med at lave en sukkerfabrik. De to virksomheder blev ikke til så meget.

 

Niels Juels virksomhed var i høj grad drevet af et ønske om at kvalificere godsets bønder til at tage mere hånd om deres egen tilværelse, så på den måde var han forud for sin tid.

 

 6  Ambrosius Stubs EgLige efter det tidligere møllested Pederskov Huse ser du til venstre et stort egetræ med en tyk stamme. Det er Ambrosius-egen. Træet er omkring 500 år gammelt, og det har fået sit navn, fordi digteren Ambrosius Stub (1705-1758) holdt af at sidde og læse under det. Ambrosius Stub var en tid ansat som forretningsfører på Valdemars Slot.

 

 7  Valdemars Slot • Ved dæmningen over til Valdemars Slot drejer Øhavsstien mod syd ind i Nørreskoven. Valdemars Slot er ikke længere åben for offentligheden, men du får alligevel en bid af slottets historie:

 

Det er opført 1639-1644. Anledningen var, at der skulle bygges en værdig residens for Christian IV’s søn, kronprins Valdemar Christian.

 

Den hidtidige hovedgård på Tåsinge, Kærstrup, blev revet ned og materialerne genbrugt. Der blev anlagt et teglværk i Vemmenæs, og der blev importeret tegl fra Lundeborg.

 

Men Valdemar Christian foretrak at drage rundt i Europa som feltherre og slog sig aldrig ned på Tåsinge. I 1656 døde han på en slagmark i Polen, og stedet førte en lidt hensygnende tilværelse indtil 1678. Men så overtog admiral Niels Juel (1629-1697) - søhelt fra slaget i Køge Bugt - stedet.

 

Slaget i Køge Bugt, der blev udkæmpet mellem Stevns og Falsterbo den 1. juli 1677, var det afgørende i en række slag mellem den svenske og den danske flåde. Slaget endte med en dansk sejr. Svenskerne mistede flere mindre fartøjer og otte store krigsskibe, hvoraf syv kunne indlemmes i den danske flåde efter reparation.

 

Værdien af de svenske skibe var så stor, at kongen ikke kunne betale Niels Juel kontant. I stedet fik han øen Tåsinge. Niels Juel købte Valdemars Slot af den private ejer og gik i gang med en stor istandsættelse. Samtidig begyndte han at samle øens bøndergods under slottet.

 

Slottets nuværende udseende skyldes især sønnesønnen Niels Juel (1696-1766) - se også pkt. 5. Han byggede de lange staldbygninger og opførte dæmningen vest for slottet.

  

Valdemars Slot har siden 1974 været åbent for publikum, men fra maj 2022 har offentligheden ikke adgang. Den prægtige ejendom er nu blevet overtaget af Louise Albinus, datter af den tidligere ejer lensbaron Niels Iuel-Brockdorff. 

 

  8  Ormerenden • Øhavsstien går nu tæt på kysten langs Nørreskoven. Det er dejligt at vandre med skoven på den ene side og Lunkebugten på den anden.

 

Knap halvanden kilometer inde i skoven kommer du til Ormerenden, en gravet kanal fra kysten og 1100 meter i retning mod nordvest mod Kærstrup Voldsted.

 

Ved kysten er renden i bunden seks meter bred, og vanddybden har været tre-fire meter. Ormerendens funktion er ukendt, men et af buddene er, at den blev gravet i forbindelse med anlægget af det befæstede Kærstrup i den tidlige middelalder. Det var jo nemmere at sejle byggematerialer frem end at transportere dem på vogne trukket af heste eller okser.

 

 9  Elvira og Sixten • Det var her i Nørreskoven, at Elvira Madigan og Sixten Sparre valgte at gøre en ende på deres ulykkelige kærlighed i 1889.

 

I 1887 møder den dansk-norske cirkusprinsesse Elvira Madigan under en optræden i Kristianstad den noget ældre og gifte officer grev Sixten Sparre. Det bliver starten på en stormfuld, men uholdbar kærlighedsaffære.

 

I maj 1889 flygter de sammen til Danmark, og på Sydfyn slår de sig ned i et sommerpensionat. En julidag i 1889 tager de på udflugt i Nørreskoven. Han skyder hende og dernæst sig selv. Hun blev 21 år og han 35. Stormende kærlighed og elendig økonomi var årsagen. Parret ligger begravet under det store egetræ på  10  Landet kirkegård et par kilometer fra skoven. Hele historien og tragedien fortælles på  11  Taasinge Museum (link) i Bregninge.

 

Følg den skiltede sti til mindestenen i Nørreskoven.