©  Photo:

Lydfortælling: Mysteriet om Elvira Madigan

Mandag d. 22. juli 1889 finder man, i Nørreskoven på Tåsinge, ligene af den 21-årige danske cirkusprinsesse Elvira Madigan og den 35-årige svenske dragon løjtnant og greve Sixten Sparre. 

Elvira er skudt gennem højre øre, og Sixten op gennem ganen, og snart bliver parrets tragiske død en verdensomspændende nyhed. Nu har du muligheden for at opleve en dramatiseret og sanselig true- crime lydvandring gennem Useeums app. En rejse der tager dig med tilbage til sommeren 1889. Sammen går vi i Elvira Madigan og Sixten Sparres fodspor, når parret begiver sig ud på deres livs sidste vandring. Ruten starter ved Valdemar Slot og er ca. 5 km lang.

Lydfortællingen finder du på appen Useeum. Når du har downloadet den, kan du købe dig adgang til dette spændende mysterie. Læs mere om turen på Sans-1´s hjemmeside.