Ærø tur 18

Etapen fører dig gennem skipperbyen Marstal forbi Ommel Kirke, strandengene ved Kleven, Kragnæs med jættestuen, op over Gråsten Nor og forbi Ellemose Banke til landsbyen Lille Rise.

Der er igen færgeforbindelse mellem Marstal og Rudkøbing med ÆrøXpressen. Færgen Birkholmposten bringer post, varer og passagerer til den lille ø Birkholm.

Marstal er opstået ved, at Marstal Handelsplads og Marstal Bondeby voksede sammen. Marstal er aldrig blevet købstad, men klarede sig godt, fordi byens fiskere og søfolk var dygtige handelsfolk.

Nok var Ærøskøbing købstad og havde handelsrettighederne på Ærø, men det lod ikke til at tynge de gamle marstallere. Regler, der ikke kan håndhæves, har det med at glide i baggrunden.

Marstal er en skipperby. Her findes masser af gader og krogede stræder med gamle huse. I 1890 var Marstal hjemsted for ikke mindre end 300 skibe, som besejlede hele verden. Det var en af Danmarks største handelsflåder.

Ud for havnen ligger en kilometerlang stenmole, Drejet, som blev opført af ærøske søfolk 1825-1842. Molen beskyttede de skibe, der overvintrede i havnen.

I Marstal blev der bade bygget og repareret skibe. Her opstod Marstal Søassurance (et forsikringsselskab), og her holdt sømandskonerne familierne kørende, mens mændene fristede en ofte barsk tilværelse på verdenshavene.

Der var hverken store købmandsgårde og lagerbygninger i byen. Handelen foregik mellem fremmede havne, mens skibsrederne havde deres kontorer i Marstal. Der er tradition for at hjemskrive skibe i Marstal, selv om de egentlig ikke sejler fra byen.

I Marstal Kirke hænger ikke mindre end seks kirkeskibe.

Carsten Jensens bog “Vi, de druknede” er en spændende beretning om sømandslivet, som tager udgangspunkt i Marstal. Fra Ærø Turistbureau arrangeres der byvandringer.

 2  Marstal Søfartsmuseum  I Prinsensgade ligger Marstal Søfartsmuseum, et skatkammer af maritime genstande, fra forskellige redskaber fra gamle sejlskibe over skibsmodeller til alverdens eksotiske ting, som er hjembragt af ærøske søfolk.

Museet har til huse i flere gamle bygninger og stemningen er helt særlig.

Det anbefales at fylde vandflasken og proviantposen i Marstal, da der ikke er mulighed for at tanke vand eller købe mad, før du kommer til Ærøskøbing.

Øhavsstien starter fra havnen og går mod nordvest forbi stedet, der 1915-1970 rummede et stålskibsværft. Videre gennem den tidligere Bondeby forbi de herskabelige huse med udsigt over vandet. Det var blandt andet her, skibsrederne boede.

 3  Toftegårdsskoven  Fra kysten går Øhavsstien mod sydvest gennem byen, sik-sakker sig videre mod vest og ind i Toftegårdsskoven.

Skoven ejes af Naturstyrelsen (staten) og er plantet omkring 1995. Ærøboerne har stort set fældet alle deres skove for mange år siden.

Der fandtes nemlig ler, som var egnet til teglbrænding på Ærø, og det krævede meget træ at fyre teglovnene op.

Indtil midt i 1980’erne var det stort set kun Loddenbjerg Plantage ved Søby, der fortjente betegnelsen skov på Ærø, men fra 1985-2000 har Naturstyrelsen plantet skove ved Marstal, Lille Rise, Borgnæs og Vitsø Nor.

I styrelsen skove er der offentlig adgang døgnet rundt. I vestkanten af Toftegårdsskoven ligger et bålhus og toilet, der benyttes af den lokale børnehave, men alle er velkomne.

 4  Ommel Kirke  Ommel Kirke er opført omkring 1900. Den er en afdeling af Marstal Kirke. Her kan man komme til gudstjeneste, men vil man begraves, må man til Marstal, for Ommel Kirke har ingen kirkegård.

 5 Strandengen ved Kleven Fra Ommel Kirke går Øhavsstien videre mod vest ad en gammel kirkesti til bugten Kleven. Her i bunden af vigen lå der i 1800-tallet et skibsværft.

Øhavsstien fortsætter over strandengen. Der er udsigt mod nord til Ommel og mod nordvest til Ommelshoved. Den flade strandeng er fyldt med små jordhøje - sådan en lille meter i diameter og godt 30 cm høje. Det er engmyretuer.

Engmyrerne opholder sig helst i deres gange under jorden, og når deres tuer præger landskabet, betyder det, at der ikke har været en plov i jorden i mindst 30-40 år, måske aldrig.

I flade lavninger på strandengen vokser tangurt, mat rødlig og med en lidt snoet vækstform. Andre steder vokser strandasters med fine gule skiver med lilla randkroner, men ellers præger den grå strandmalurt billedet.

 6  Vinterhavnen Kleven  I bugten lå vinterhavnen Kleven, hvor sejlskibene blev lagt op for vinteren. Ude i vandet kan du stadig se stenbunker, der dels markerede sejlrenden, dels fungerede som bølgebrydere og isbrydere for at beskytte de opankrede skibe mod bølgeslag og pakis. Du kan også se duc d’alber - nedrammede pæleknipper, som skibe kunne fortøjes til.

 7  Kleven Havn  Inde ved Ommel Havn - også kaldet Kleven Havn - står stadig det gamle kogehus. Her måtte søfolkene tilberede deres varme mad, for når skibene lå tæt, var brandfaren stor.

Kleven Havn havde en toldkontrollør, og her var en statstelefonstation - forløberen for telefonboksen.

 I 1960 blev havnen nedlagt, og afmærkningen for søfarende blev fjernet. I dag benyttes havnen af lystsejlere og fritidsfiskere.

Ved Kragnæs Havn ligger en ”Kaffeplet”, en opholdsplads, hvor du kan nyde udsigten.

 8  Kragnæs  Kragnæs er en tidligere skipper- og færgeby. Her er små huse, haver og snoede veje.

Tidligere afsnørede Gråsten Nor næsten Ærø i to dele. Der var kun landforbindelse syd for noret ad det smalle Drejet. Derfor var der en idé i at have en færgefart mellem Kragnæs og Grønnæs. De ældste optegnelser om færgefarten er fra hertug Christians regnskaber for 1627-28.

Dæmningen, der afskærer Gråsten Nor fra Øhavet, blev bygget i 1856, men der gik mange år, før noret var tørlagt. Så sent som i 1808 hed færgemanden Niels Thomsen, og i 1809 kom færgeriet under Generalpostdirektionen. Præcist, hvornår færgesejladsen over noret ophørte, er uvist, men den var i hvert fald slut i 1856. 

 9  Kragnæs Jættestuen  Øhavsstien går forbi Kragnæs Jættestuen, der ligger som en lav bakke nord for stien. Den er bygget i bondestenalderen for mere end 5000 år siden. Jættestuen blev restaureret i 1970’erne, og du kan komme ind i gravkammeret, hvis du ikke er bange for at kravle lidt.

Tag pandelampen på eller mere stemningsfyldt, et fyrfadslys med ind, og und dig selv en stund i det rum, hvor de første ærøske bønder anbragte skeletterne af deres døde.

Nørreholm  Fra dæmningen kan du se mod nord ud over Nørreholm. Midt på øen står en lille vindmølle af den type, der i 1960-1970’erne var almindelige på Danmarks enge. Møllevingerne snurrer rundt og driver en lille pumpe, der forsyner de græssende dyrs trug med vand.

Af og til kan du også se gæs, der græsser på Nørreholm. Hvis du ser efter, vil du som regel bemærke, at enkelte af gæssene ikke græsser sammen med de andre. De står stille med strakt hals. Det er vagtposter, som passer på flokken.

På Nørreholm har der været en boplads i bondestenalderen, og der ligger rester af en runddysse midt på øen.

Gråsten Nor  Står du på dæmningen og kigger mod syd, ser du Gråsten Nors store, vandrette flade. Gråsten Nor var engang en stor, lavvandet vig.

I 1854 søgte Ærøs læge Edvard Biering, der boede i Marstal, om tilladelse til udtørring af Gråsten Nor. Dæmningen blev bygget i 1856, der blev opsat en pumpe ved Grønnæs, og langsomt blev noret pumpet tørt, så det kunne benyttes først til afgræsning og siden dyrkning.

Inde på Gråsten Nors flade er der en enkelt lav bygning. Ved siden af står et par vindposer flot i vinden. Det er Ærøs flyveplads.

Hvis du er interesseret i planter, så tag en tur rundt om Gråsten. Om foråret kan du opleve tusinder af blomstrende majgøgeurt, én af landets fredede orkideer.

Gråsten Nor giver også ofte fugleinteresserede gode oplevelser. Der findes en folder om Gråsten Nor i serien ”Spor i Landskabet” (link til www.sapor.dk)

12  Ellemose Banke  Vest for Gråsten Nor ligger Ellemose Banke, som hæver sig markant op i mere end 50 meters højde. Det har imidlertid ikke forhindret Ærøs landmænd i at dyrke jorden.

De har også været flittige til at plante læhegn, og det er en af de fine ting ved Ærø. De mange læhegn giver en god oplevelse af afstande og former på landskabet

Der været flere læhegn tidligere, men der er stadig mange. 

13   Popler og flethegn  På vej op til Lille Rise kan du se flere gamle popler langs Øhavsstien; de er oprindeligt plantet for at skaffe hegnsmaterialer.

Poplerne blev plantet med fem-ti meters afstand i hegn og skel, og omkring hvert tiende år blev de stynet, det vil sige, at man skar grenene af træerne.

De tykkeste grene blev brugt som pæle og banket i jorden med 30-40 cm afstand. De tyndeste blev brugt til at flette imellem pælene.

Efter styningen satte de ”barberede” poppelstammer hurtigt nye grene, og efter en halv snes år var de klar til en ny styning. På den made havde man altid friske hegnsmaterialer lige ved hånden. 

Hvis poplerne ikke stynes, bliver grenene til sidst så store og tunge, at deres vægt brækker den gamle og ofte hule poppelstamme i stykker. Herefter går træet hurtigt til.

Den lille slørugle bygger gerne sin rede i hule poppelstammer, så når de forsvinder, forsvinder sløruglen også.

Lille Rise Teglværk  Lidt tættere på Lille Rise ligger en gammel lergrav i skoven syd for Øhavsstien. Lige nord for stien kan du se et gammelt betonfundament med et hul til hjul og hak til en aksel. Ved siden af ligger det gamle jernhjul, der har snurret om akslen. Det er rester af det maskineri, der har været benyttet til lergravning.

Teglværket var i funktion fra 1899 og lukkede i 1915, fordi der under 1. Verdenskrig (1914-1918) var rationering på petroleum.

Lidt længere fremme ved pumpestationen, er der en vandpost. 

Lille Rise  Lille Rise har oprindelig været en landsby med en forte - et ubebygget fællesareal - i midten.. Øhavsstien går ind over det gamle forteområde.

Den vej, du har travet ad Øhavsstien fra Gråsten Nor til Lille Rise, brugte også  lille-riseboerne sidst i 1700-tallet, når de skulle ned til noret.