Svendborg tur ni

Denne etape bringer dig fra Vejstrup op gennem Vejstrup Ådal til Klingstrup og videre gennem landbrugslandskabet til Broholm Slot.

 Videre op ad strømmen fra vandmøllen er færdsel på Øhavsstien ganske udfordrende.

Stien går på den skovklædte, stejle, lerede dalside, og den snor sig både op og ned og til siderne, så solidt fodtøj og agtpågivenhed anbefales.

Efter ca. 400 meter krydser stien Vejstup Å. Det foregår med manér, idet stien benytter den gamle jernbanebro fra Svendborg-Nyborg Jernbanen. Videre mod vest langs Vejstup Å, som krydses endnu engang - denne gang på en noget aldersstegen bro - og så går det ellers op ad markvejen, der krydser Vejstrupgårds mægtige herregårdsmark. Herefter følger stien asfaltvejen mod Klingstrup.

 2  Klingstrupgårdene - en historie om en hovedgård Ved Klingstrup har der ligget tre gårde. ”Ældste Klingstrup” mod syd, ”Gammel Klingstrup” mod vest og den nyeste ”Ny Klingstrup” nord for den ældste.

Den ældste Klingstrup er kendt fra 1351. Den blev ejet af Niels Pedersen de Klinstrop, og det var herfra, navnet opstod. Den ældste Klingstrup lå ca. 150 meter stik syd for Ny Klingstrup, som er den gård, der i dag ligger helt ud til asfaltvejen.

Den ældste Klingstrup var en borg, som lå på et voldsted med voldgrav omkring. På et eller andet tidspunkt kom Klingstrup til at høre under kirken. Dengang var vi katolikker i Danmark, og kirken var velhavende og satte penge i fast ejendom.

I 1536 kom reformationen; landet skiftede til Luthers protestantiske lære, og ved samme lejlighed nationaliserede kongen alt kirkegodset.

Fyns Bisp havde en lensmand på Klingstrup i 1536, men han fik lov at blive under den nye ejer - kongen.

I 1577 kom Klingstrup i privat eje. Siden da har forskellige adelige familier ejet Klingstrup frem til vores tid.

I 1631 blev der opført en ny hovedbygning vest for borgen. Det var forløberen til den nuværende hovedbygning, der i dag hedder Gammel Klingstrup, og som er i privat eje uden offentlig adgang.

Der går en port gennem bygningen og her er der tre lave nicher. Den ene var adgangen til ”hundehullet” - hovedgårdens fangekælder, de to andre var til gabestokke. De mennesker, som røg i hundehullet eller i gabestokkene, var naturligvis hovedgårdens bønder, og mandstugten var streng.

Hovedgårdene var kongens forlængede arm, når det gjaldt landets administration. Således var godserne sæde for de lokale birkeretter, og godsejeren var myndighed over for gårdens fæstebønder.

Omkring 1800 valgte ejeren af Klingstrupgård at nedbryde den ældste Klingstrupgård - borgen på voldstedet - for at overføre hele baduljen inklusive fæstebøndernes gårde og marker til Vejstrupgård, som han også ejede. Der var skattemæssige fordele og andre privilegier ved at gøre sin ejendom så stor som muligt.

I 1820 opførtes den nuværende hovedbygning på Gammel Klingstrup. I 1880’erne var der en skolestue og et lærerindekontor i Klingstrups ene gavl.

I 1853 havde ejeren af Gammel Klingstrup brug for at skaffe en gård til et af familiens medlemmer. Derfor blev der udskilt en parcel på 72 hektar. Her opførte man Ny Klingstrup, som ligger med hovedbygningen på den ene side af landevejen og Øhavsstien og driftsbygningerne på den anden.

 3  Hovedgårdsmarker De fleste steder på Fyn ligger gårde og huse tæt i landskabet. Markerne er ofte omgivet af levende hegn og i det hele taget er der fyldt godt op i landskabet, men ved hovedgårdene er der nogle steder bevaret store marker. Det er der blandt andet her ved Klingstrup hovedgårds ejerlav.

Klingstrups skel til naboerne var mod syd Dyrehaven, mod vest Klingstrup Skov, mod nord Vejstrup Å. Øst for lå Vejstrupgård. Så bortset fra Søskov midt i det hele, så havde Klingstrup omkring fire uforstyrrede kvadratkilometer marker at dyrke.

De næste fire kilometer fører Øhavsstien dig gennem agerlandet med gårde og huse. Af og til er der en vejbod, hvor der alt efter årstiden sælges alt muligt fra jordbær, kartofler og æbler til juletræer og dekorationer.

 4  Husmandssteder og arbejderboliger Øst for Tøjsmose langs Tøjsmosevej ligger fem-seks husmandssteder med bygninger fra 1930 til 1950. Både på kortet og i terrænet kan du se de lange smalle marker. Efter lensafløsningen i 1919, hvor stamhuse, baronier og grevskaber opløstes, blev der mange steder opført såkaldte statshusmandsbrug på jord inddraget fra hovedgårdene.

 5  Svendborg-Nyborg Jernbanen Øhavsstien krydser igen tracéen fra Svendborg-Nyborg Jernbanen.

Banen var i drift 1887-1964 og havde følgende stationer og trinbrætter: Svendborg N-Christiansminde-Holmdrup Huse-Skårup-Vejstrup- Oure- Gudme-Hesselager-Rygård (Langå)-Glorup-Øksendrup-Frørup-Slude-Kogsbølle- Bynkel-Nyborg S-Nyborg H. I alt knap 38 kilometer.

Den samlede rejsetid fra Svendborg til Nyborg var ca. 75 minutter.

 6  Broholm • Broholm nævnes første gang i 1326, hvor Esbern Snares oldebarn Absalon Johnsen af Ulfeldt-slægten får borgen. Broholm er i Ulfeldtslægtens eje indtil 1473. Under Grevens Fejde i årene 1533-1536 bliver mange hovedgårde ødelagt, men Broholm klarer frisag. Måske på grund af de brede voldgrave.

I 1641 handles Broholm for første og eneste gang, idet Otto Skeel køber hovedgården. Han river den forfaldne middelalderborg ned og får opført den nuværende hovedbygning i sengotisk stil på samme sted, hvor den gamle borg lå. Det var usædvanligt: Som regel blev den nye hovedgård opført et nyt sted. I 1770 kommer Sehested-familien til Broholm - og den er der endnu i 13. generation.

I 2002 blev Broholm gennemrestaureret, og med restaurant og konferencefaciliteter danner bygningerne nogle spændende rammer om spisning og overnatning.

Godset er på 600 hektar, der drives som privat land- og skovbrug. Landbrugsarealerne er på 160 hektar, mens skovene udgør 400 hektar.

På Broholm Slot er der gjort meget for at formidle historien. Der er anlagt en Eventyrsti rundt om bygningerne med bl.a. kyssebænk og hvileskov, så besøgende kan se sig om og få oplysninger om stedet.

Niels Frederik Bernhard Sehested

Kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested boede på Broholm 1839-82. Han var en energisk mand, der blev anerkendt for sit virke som godsejer og senere også som ”oldgransker”.

I 1839-1840 fik han Broholm restaureret og bygget om. Der kom blandt andet takkede gavle på og et tårn til astronomiske observationer, og alle vindebroer blev erstattet af murede broer.

I 1861 begyndte Sehested at udvide havnen i Lundeborg, og i de næste tyve år arbejdede han på at skabe en rigtig havneby på det tidligere udskibningssted for tegl.

Sehested var en dygtig amatørarkæolog, som især på sine gamle dage blev kendt viden om for sit arbejde. Måske startede hans interesse for arkæologien, da han som tyveårig overværede fundet af Broholmskatten - vistnok det største guldfund i Danmark.

Vores viden om det magtcenter, der i jernalderen lå på egnen ved Gudme og Lundeborg, skyldes i høj grad Sehesteds udgravninger af blandt andet gravpladsen på Møllegårdsmarken.

Sehesteds bøger Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm (1878) og Archaeologiske Undersøgelser 1878-1881 anvendes stadigvæk.

Hans samling på ikke mindre end 60.000 stenredskaber er udstillet i Oldsagssamlingen på Broholm, som Svendborg Museum er ansvarlig for. Sehesteds samling af fund fra bronze- og jernalder blev solgt til Fyns Stiftsmuseum i Odense.

Med den viden, vi har i dag, kan vi se, at N.F.B. Sehested fik løftet en flig af det store tæppe, der ligger over vores oldtid. Han var den første, der begyndte at undersøge sin egn for fortidsminder, og det var ham, der fandt den store gravplads fra jernalderen på Møllegårdsmarken, som Øhavsstien går forbi et par kilometer nordøst for Broholm.

 7  Gudmekongens Haller I dag ved vi, at der har været en bebyggelse ved Gudme i jernalderen. Ikke bare en af de sædvanlige bebyggelser med nogle få gårde af nogenlunde ens størrelse, men en bebyggelse med nogle meget store bygninger. På egnen er der desuden gjort fund af guld og dele af romerske luksusgenstande.

Sporene af de forhistoriske bygninger blev opdaget i 1990’erne, da der skulle bygges nye idrætshaller. På grund af deres usædvanlige størrelse kom de hurtigt til at hedde Gudmekongens Haller. Den største har været omkring 50 meter lang og knap 10 meter bred. Nogle af de bærende stolper har haft en diameter på omkring 80 cm.

Er du interesseret i forhistorien, så tag en rask gåtur de knap to kilometer op til Gudme. Lige syd for byens sportshaller står der et lille udsigtstårn, hvor du finder information om området. Herfra kan du få en fornemmelse af jernalderbygningernes format. De bærende stolper og væggene er markeret i terrænet.

• Vandmøllen ved Vejstrup Øhavsstien fører dig tæt forbi Vejstrup Vandmølle.
  
  Der har været vandmølle på stedet i hvert fald fra omkring 160.0.Vandmøllen har hørt under hovedgården Vejstrupgård, som kan anes nord for vandmøllen. Den nuværende møllebygning er opført i 1838. Her var kornmølle og senere også foder- handel. Mølledriften ophørte i 1975, men alt mølleinventaret er bevaret og intakt. Mølle- bygningen blev restaureret i 1966 og i 1984.
  
  Møllen er i privateje.